Warszawa-linjen

Seks generationer af slægten Brodzikowski af våbenet Wieniawa: fra landsbyerne ved floden Bug, et par mil fra Treblinka, over Warszawa-bydelen Praga til en officer i Hjemmehæren og en skuespiller.

Ved Bug: Postoliska, Sadowne, Kołodziąż

De ældste kendte forfædre i linjen er Antoni Brodzikowski og Łucja, f. Leszczyńska. Deres søn Wojciech blev gift i 1824 i Postoliska med Franciszka Filipkowska.

Kirken i Postoliska, hvor Wojciech Brodzikowski blev gift med Franciszka Filipkowska i 1824.Fot. Antektosiek · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons

Parret slog sig ned i sognet Sadowne ved Bug. Omkring 1825 fik de sønnen Leopold Adolf, og i 1837 blev Piotr Paweł født i nabolandsbyen Kołodziąż. Han fik hele fem fornavne, hvilket tyder på en familie med en vis status.

Sankt Johannes Døberens kirke i Sadowne, familiens sogn i 1830'erne–1860'erne.Fot. Grzegorz Gołębiowski · CC BY-SA 3.0 pl · Wikimedia Commons

Kołodziąż og egnen omkring Sadowne tilhørte dengang Zamoyski-godserne: en gård, senere også vandmøller, savværk og terpentinfabrikker. Som adelsslægt uden egen landsby kan familien Brodzikowski have arbejdet her som forvaltere, skovridere eller forpagtere. Det er vores formodning, som endnu ikke er bekræftet af dokumenter.

Kołodziąż i dag. Her blev Piotr Paweł Brodzikowski født i 1837. Landsbyen brændte næsten helt i 1944.Fot. MOs810 · CC BY 4.0 · Wikimedia Commons

Et palæ „ved Lublin“, i Treblinka?

I familien fortælles om et palæ eller en herregård i Treblinka, „ved Lublin“, som engang skulle have tilhørt familien. I dag skulle der kun stå en slags lille kapel. Vi har ikke fundet dokumenter, der bekræfter det, men geografien passer:

Sadowne, Kołodziąż og Stoczek Węgrowski, hvor familien levede 1824–1878, ligger et par mil fra landsbyen Treblinka.
I 1844–1867 hørte hele området under guvernementet Lublin, så på datidens sprog var det virkelig „ved Lublin“.

Sandsynligvis var det en herregård, hvor familien boede eller som den forvaltede for Zamoyski-familien, snarere end dens ejendom. Erhvervsangivelserne i kirkebøgerne fra Sadowne eller tingbøgerne i statsarkivet i Siedlce kan afgøre det.

Leopold Adolf og Ludwika: mellem Sadowne og Praga

Leopold Adolf Brodzikowski (ca. 1825–1906) giftede sig i 1852 i Sadowne med Ludwika Turkowska (1836–1918). Familien levede skiftevis i Sadowne og i Warszawa-bydelen Praga, hvor sønnen Aleksander blev født i 1853. De fik mindst syv børn, blandt dem Roman Kazimierz og den yngste, Konstanty (1874–1954).

Stamfaderen Wojciech døde i 1878 i Stoczek Węgrowski, stadig ved Bug. Leopold Adolf døde 12. januar 1906 i Warszawa-Marymont og blev begravet på Powązki-kirkegården, i den grav hvor også sønnen Konstanty senere blev lagt.

Kirken på Marymont, sognet hvor Leopold Adolf døde i 1906.Fot. LoMit · CC BY 4.0 · Wikimedia Commons

Stare Powązki, hvor Leopold Adolf og Konstanty hviler, og hvor Jerzy har en symbolsk grav.Fot. Hubert Śmietanka · CC BY-SA 2.5 · Wikimedia Commons

Den anden gren: Piotr Paweł

Wojciechs yngre søn Piotr Paweł (1837–1920) blev gift i 1860 i Mińsk Mazowiecki med Marianna Wolska, og samme år fik de sønnen Julian i Sadowne. Sandsynligvis er det ham, der som Julian Edward giftede sig i Praga i 1886 og døde i 1945 i Dąbrówka Szlachecka (i dag Tarchomin i Warszawa).

Warszawa: Aleksander og Konstanty

Aleksander (1853–1936) blev gift i 1879 med Bronisława Stefania Jarzyna. Deres sønner var Stefan (1892–1982), begravet i Włocławek, og sandsynligvis skuespilleren Kazimierz (1897–1979). Konstanty (1874–1954) blev gift i 1897 i Allehelgenskirken med Jadwiga Zofia Podwińska (1876–1963). De fik sønnerne Jerzy (født 1900) og Wacław Euzebiusz (født 1903).

Allehelgenskirken i Warszawa: Konstanty og Jadwigas bryllup i 1897 og Jerzys dåb i 1900.Fot. Shev.vl.vas · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons

Jerzy: signalofficer (1900–1944)

Konstantys søn blev officer. Han kæmpede i 1920 og ledede fra 1938 signaltjenesten i Mazowiecka kavaleribrigade, med hvilken han gennemgik september 1939. I modstandsbevægelsen, under dæknavnet „Embek“, ledede han signaltjenesten i Hjemmehærens Vestområde. Han blev arresteret af Gestapo i foråret 1944 og døde under forhør i aleja Szucha.

Mazowiecka kavaleribrigade tager afsked med 1. beredne skytteregiment, 12. august 1939, tre uger før krigens udbrud. Brigadens signaltjeneste blev dengang ledet af major Jerzy Brodzikowski.Fot. Narcyz Witczak-Witaczyński · Public domain · Wikimedia Commons

Hele bladet om Jerzy →

Kazimierz: teatermand (1897–1979)

Leopolds barnebarn spillede i årtier på scener i Warszawa, Kraków, Poznań, Bydgoszcz og Toruń, ledede i 1935 teatret i Częstochowa, underviste på filmskolen i Łódź og oversatte Turgenjev og Gogol. Hans sidste rolle var i Andrzej Wajdas Pigerne fra Wilko, samme år som han døde. Hele bladet om Kazimierz →

Er det vores linje? Med stor sandsynlighed ja

Vores stamtræ begynder med Stanisław Brodzikowski (1894–1969) og hans far, også Stanisław, om hvem vi intet ved. I kirkebøgerne fra Praga, i samme sogn hvor Aleksander blev døbt, er der i 1894 registreret en Stanisław Brodzikowski, søn af Bolesław og Julia, f. Iwanicka, der var blevet gift i 1892.

Vi har læst begge akter. Fødselsakt nr. 849/1894: Stanisław blev født 14. april 1894 (2. april efter den julianske kalender) i Praga; faderen Bolesław, 25 år, var klejnsmed, og vidnerne var Włodzimierz og Piotr Brodzikowski fra Jabłonna. Vielsesakt nr. 252/1892: Bolesław var født i Sadowne og søn af Piotr og Maria, f. Wolska, altså barnebarn af Wojciech.

På farfars gravsten på kommunekirkegården i Bolesławiec står fødselsdatoen 12. april 1894. År og måned passer, og med så sjældent et navn er to dages forskel typisk mellem gravsten og kirkebog. Vi anser det derfor for meget sandsynligt, at farfar Stanisław er oldebarn af Wojciech fra Sadowne, gennem Leopold Adolfs bror Piotr Paweł. I stamtræet markeres det med ≈. Den eneste uoverensstemmelse: i MyHeritage-træet hedder Stanisławs far „Stanisław“. Sikkerhed vil farfars dødsakt fra 1969 (folkeregisteret i Bolesławiec) give, da den nævner forældrenes navne.

Kilder: kirkebogsregistre fra Geneteka (sognene Postoliska, Sadowne, Stoczek Węgrowski, Mińsk Mazowiecki, Warszawa); M.J. Minakowski, Genealogia potomków Sejmu Wielkiego; Wikipedia: Kołodziąż; Info Sadowne; biografierne på siden Blade af historien. Vi viser kun personer, der døde for mere end 10 år siden.